Cella var vores første Golden.
Født 16/6-1997 - Død 5/2-2010
Cella var den optimale familiehund, hun var sød, sjov og til tider meget fræk.
Hun blev ikke den udstillingshund, vi havde drømt om, men hun blev så meget andet.
Vi startede med at gå i DCH, det gik godt og hun blev hurtigt B-hund, men da vi startede i DRK var Cella's lykke gjort, det bedste var når der skulle hentes noget på vand. Hun var vand/sne hund til det sidste.
Cella fik 4 kuld hvalpe, som alle heldigvis har arvet hendes dejlige temperament.
Hun var den perfekte hundemor. Og da hendes tid som avlstæve var forbi, brugte hun meget tid på Cassie's hvalpe, vi kaldte hende tante Cella, og alle Cassie's hvalpe ELSKEDE hende, hun var god at lege med, men specielt til at putte ved.
Det var med stor sorg og meget lang tænketid, at vi besluttede at nu var hendes tid forbi, til sidst var hun plaget af gigt, og denne vinters hårde frost var ikke særlig hjælpsom.
Hun var HØJT elsket, og vil altid have en særlig plads i vore hjerter, og vil ALTID være meget savnet.