D. 20/1-10: Idag blev glædens dag, Golden Oggy's Fratello - Jello - blev i 8 ugers alderen mistænkt for at have en mindre hjertefejl, han er idag blevet erklæret fuldstændig rask. Så nu går jagten ind på at finde en ny familie til Jello.
D. 19/1-10: Så blev Thor hentet, og d. 30/1 skal han den lange vej til USA, vi ønsker familien Muscarella held og lykke.
D. 24/12:09: I nat, har hvalpene fået lov til at sove i bryggerset, det klarede de til UG kryds og slange, de lagde sig til at sove med det samme, og der var ingen piven. En enkelt lille tissetår på gulvet, da vi stod op, men så skulle de altså også ud at tisse. næste lille hunde mand bliver hentet d. 27/12-09 og den sidste som skal hjemmefra bliver hentet d. 19/1-10 - men så rejser han også til USA.
GLÆDELIG JUL TIL ALLE
Mine bedste tanker går især til familien Busk.
D. 23/12-09: Idag tillod vejret at den fjerde hvalp blev hentet, han skulle til Fåborg. Så nu blev der endnu mere stille, så er vi "kun" nede på at have 6 hunde - hi hi.
D. 22/12-09: De første hvalpe tog hjemmefra idag, i snevejr kom de fra Herning, Thisted og Ebeltoft. Sikken ro der blev, da de første tog hjemmefra. Jeg tror, hvis det var muligt, så stod Cassie med poterne over hovedet og sagde jubiiiiee.
D. 21/12-09: Idag var alle hvalpe til sundhedstjek hos dyrlægen. Han syntes de var meget frække. Alle så fine ud, og alle pånær en, havde et godt helbred, vores dyrlæge mistænker hvalpen for at have en hjertefejl. Denne hvalp bliver ikke solgt, men skal blive hos os indtil nærmere undersøgelser er foretaget. Thor, som skal til USA, fik sine vaccinationer.
De er ikke til at drive ind fra sneen, og deres mor er ved godt trætte af dem.
D. 20/12-09: Idag var Erling Kjær, som har hvalpenes far og Kennel Woodstar, og Steen Marbæk som har Kennel Golden Fighter på besøg. Vi fik tjekket om der var nogle udstillings emner iblandt terroristerne. Vi kunne konstaterer at alle render rundt med et flot stort hoved, som passer ganske perfekt til deres kroppe, rent udstillings mæssigt var nogle bedre end andre, men alle hvalpe var gode og Erling syntes det var et godt kuld vi der havde fået "skruet" sammen.
D. 17/12-09: Idag fik vores nye familie medlem - katten Spinner - lov til at hilse på hundehvalpene, det så skægt ud. De kiggede hinanden lidt an, og hvalpene forsøgt at nedlægge katten, men han var hurtigere end de, så han skyndte sig op i vindueskarmen, for der er de alligevel for små til at nå op. Men han var alligevel for nysgerrig, så han kom ned igen, men da 2 hvalpe fik ham trængt op i en krog, syntes vi det var synd for Spinner, så vi lukkede ham ind på hans og Nicolai's ungkarle hybel.
D. 16/12-09: Endnu en dag med et par oplevelser. Først og fremmest, så var det rigtig SKÆÆÆGT at tumle rundt i sneen, og alle hunde, både store som små, var helt pjattet. Men først på eftermiddagen skulle alle hvalpe øre-tatoveres, og det syntes de bestemt ikke var særligt morsomt, han var faktisk ret træls, godt de havde deres mor i nærheden. Da de havde spist aftensmad, var alle ude i sneen, endnu engang, og de var ikke til at drive ind igen.
D. 15/12-09: Så oprandt den store hvalpe test dag. Selve hvalpe testen gik over al forventning, vores tester mener, det er den hurtigste test, hun nogensiden har lavet. Alle hvalpene var bare klar, hun syntes at det var et meget homogent kuld hvalpe, som havde en meget høj smertetærskel, og som så ud til, at have prøvet lidt af hvert. Efter testen, satte vi navne på de fleste hvalpe. Et par hvalpe købere var fordi, for at kigge til deres nye familiemedlem. De har også fået ormekur idag, endnu engang, var det absolut ikke det bedste de havde prøvet. Et par gamle hvalpekøbere var forbi, for at se om de var lige så søde, som da de hentede deres hund, og det var de vist. Jeg har også fordelt, deres stambogsnavne. Det kommer til at se således ud:
Tæven - Golden Oggy's Sorella
Brun han - Golden Oggy's Hermano
Orange han - Golden Oggy's Fratello
Blå han - Golden Oggy's Laki-Laki
Lyserød han - Golden Oggy's Bror
Gul han - Golden Oggy's Veli
Grå han - Golden Oggy's Brother
D. 13/12-09: Idag havde Nicolai fødselsdag, og alle hvalpene ventede på at ønske ham tillykke inde i stuen, så han blev mødt med bjæf og slik, og hans fødselsdagsgave fra dem - var en ordentlig rodetur på gulvet.
De har været meget ude i haven, og har fundet ud af det sjove i, at grave have og være møg beskidte - herligt, efter 1 1/2 time i fuld vigør i haven, blev alle hvalpe puttet, og de var godt trætte.
D. 12/12-09: Idag holdt vi fødselsdag for Nicolai, og vores familie, var flere gange ovre for at snakke med hvalpene, især familiens børn, syntes de var rigtig sjove. Idag tilføjede vi endnu et gyldent medlem til familien, den flotteste rød/creme stribet hankat - han har dog kun mødt vores voksne hunde, og han bliver måske præsenteret for hvalpene senere, men ikke dem alle sammen på engang.
D. 11/12-09: I dag tog vi på langfart, alle hvalpe og deres mor blev pakket i bilen, også kørte vi til Vejen, ned på Louise's efterskole. Det var en stor succes, der blev sagt mange nårh, ih og åh'er, og hvalpene var i rigtig mange arme, og det nød de i fulde drag, der var meget stille på vej hjem i bilen. Og senere på aftenen blev huset invaderet af Helle's ERFA gruppe, som var til golden-hvalpe-klappe-aften, der nød endnu engang stor opmærksomhed, og alle hvalpene faldt i søvn mellem børn, voksne og legetøj.
D. 8/12-09: Så er dino-trieverne blevet 6 uger, de tager for sig af livet, alt og alle skal udforskes, undersøges og bides i. Kun en uge til hvalpe testen, og næste ormekur.
D. 6/12-09: De har været den helt store oplevelses tur idag. Ude at køre for første gang, en enkelt hvalp blev køresyg. Ellers klarede de det helt fantastisk. Turen gik til en af Helle's kollegaer, som bor ned til Stilling/Solbjerg sø, han har egen skov, og der var vi så heldige, at vi godt måtte gå en tur med hvalpene. Her mødt de også en ny type hund, Basset hunden Soffi, men hun syntes faktisk, at de var ret så trælse, for de ville bide i hendes ører, men dette forhindrede ikke hvalpene i at have en fantastisk tur i skoven. Da vi kom hjem, stod et par hvalpekøbere klar til at se til hvalpene. Så efter deres frokost og leg med familien, så faldt samtlige hvalpe i dyb søvn, og der var ikke meget liv i dem igen, før kl. 20, men så stod både vi og mit julepyt for skud, undervejs "døde" en julemand.
D. 2-3/12-09: Det mest sindsoprivende, disse dage, var ormekuren, det er bestemt ikke deres livret.
D. 1/12-09: Idag har de fået ormekur for første gang, det var overhovedet ikke sjovt. Hvalpene har fået nyt navn - de hedder terroristerne, og de er her og der og alle vegne, og julepynt er en udsat ting, i vores hjem. Jazmin har nu fuldstændig overtaget rollen som overbærende storesøster, hun leger og pusler og sover med hvalpene, og de søger hende meget. De nyder at være ude, når vejret er godt, og de har allerede lært at bide i de træstykker som ligger i haven.
D. 28-29/11-09: Denne week-end har endnu engang, været præget af hvalpe købers besøg, både store som små børn, har været her, og det tager hvalpene i stiv arm. De har under besøgene både sovet og leget meget, de var noget trætte søndag aften. Vejret har ikke rigtig været med os, så når der er ophold i regnen, så skynder vi os ud med dem. Denne uge kommer til at bestå af, mange flere ude besøg, hvis vejret tillader det, ormekur og køretur, og sidst på ugen - hvis vejret tillader det, en tur i skoven, og ikke mindst en præsentation af vildt.
De har også fået nyt legetøj, men det er nu mest de voksne hunde som leger med det, de er ihvertfald ikke meget for at hvalpene prøver det.
Vores datter kom desværre hjem på krykker i denne week-end, det var dog til stor morskab for hvalpene, de syntes at krykkerne var alletiders at bide i, og det var rigtig skægt når de gik i vejen for Louise, hun havde til tider, stort besvær med at komme uden om de små banditter.
D. 24/11-09: 4 uger - pyha tiden går hurtigt. Tænk at leve livet, som en hvalp - spise, lave sjov og spas, sove - spise, lave sjov og spas, sove osv. osv. hele dagen. De er blevet meget mere vilde i deres leg med hinanden, og nu bliver både Cella og Jazmin inddraget i deres leg, det ser rigtig skægt ud. Cassie forsøger tit at gemme sig for dem, meeen man er jo ikke dum vel, så det er ikke farligt at gå ud i bryggerset mere, for der gemmer hun sig tit, og når hun viser sig, så syntes de at mælkebaren SKAL være åben. Hun er til tider en hårdt prøvet hundemor, hende Cassie.
D. 22/11-09: Idag havde vi besøg at endnu et par hvalpe købere, nogle kom langvejs fra, og havde ventet længe på at se deres nye familie medlem, så glæden var stor, da de endlig fik hende at se. Sidste hold fik oplevelsen af at se dem spise, lege vildt og sove, og inden da, blev de nusset i køkkenet.
D. 21/11-09: Kathrine og hendes store søster med veninde, var nødt til at komme igen idag, for at tvangs-pettet alle hvalpene. De har udforsket deres nye omgivelser meget. Og her til aften nød de godt af besøg fra vores børn's fætter og kusine.
D. 20/11-09: Idag er hvalpene blevet flyttet i deres kravlegård, det var spændende med al den plads, men det var nu bedst at ligge med mor, i deres nye store seng. Vi havde besøg af vores hus-hvalpe-nusse-klapper Kathrine med familie.
D. 19/11-09: Vi har idag solgt den sidste hvalp. De er blevet MEGET mere mobile, og nu er de så småt besgyndt at vrimle rundt i stue og køkken. De leger meget med hinanden, og de vil rigtig gerne lege med Jazmin, men hun bliver hurtig lidt for voldsom, så vi stopper hende, så det ikke går galt, men skægt ser det ud. Gamle Cella er så småt ved at blive til hende man putter ved, når man vil sove, og det elsker hun.
D. 17/11-09: Så er hvalpene blevet 3 uger. De har idag fået fast føde, for første gang - stor succes. Med lidt hjælp fra Nicolai, så var de ret gode til at spise. Jeg har vist aldrig haft et kuld hvalpe, som var så hurtige til at lære, at spise fast føde så hurtigt. Endnu engang er det også tid til at få klippet negle igen.
D. 16/11-09: Idag har hvalpene været ude i haven for første gang, det så nu ikke ud til, at de syntes det var særligt sjovt, men det skal nok komme, de skulle jo gerne lære at grave have, inden de kommer ud i deres nye hjem.
D. 15/11-09: Vi har haft besøg af endnu 2 hold hvalpe købere, dog var det ene hold gengangere fra fredag. Hvalpene kommer mere og mere ind i stuen, de første par gange under stor postyr, men nu vrimler de bare rundt og laver ballade. Dagens sidste hold besøgende, kunne endda konstatere at der var blevet meget mere liv i kludene, siden de var der fredag. Og nu er vi slet ikke i tvivl om at de kan høre, de prøver stemmer af - der bliver gøet og knurret. Og de er begyndt at logre med halerne, det ser ret skægt ud.
D. 14/11-09: Vi har haft besøg af endnu 2 hold hvalpe købere, denne gang med mindre børn, også dette tog hvalpene med ophøjet ro. Og Cassie tog sig endda tid til at spille bold med nogle af børnene. Vi kunne også konstaterer at de er begyndt at kunne høre, de blev lidt forskrækkede, da jeg smækkede med vaskemaskinelågen. Og de er også begyndt at få tænder.
D. 13/11-09: Vi har haft besøg af de første hvalpe købere idag, og de unge damer havde mere en særdeles svært ved at løsrive sig fra "klumperne".
De er blevet en del mere aktive. Tæven er ikke helt dum, hun kan selv finde ud af, at komme ud af hvalpe kassen, dog bliver hun noget forskrækket når hun lander på gulvet, også begynder skrigeriet. Og når man gør det kl. 3 om natten, ja så bliver man ikke så populær hos fru Mortensen.
D. 12/11-09: Her til aften var alle hvalpe inde i stuen, under stor postyr, vi var ikke i tvivl om, at de var på usikker grund, de kan larme helt utroligt meget, når alt ikke er i deres faste rammer. Men så kom mor Cassie til, hun gav dem lidt at spise, og så var roen oprettet igen.
D. 11/11-09: Stor dag, Cassie har nedværdiget sig til at lege med Jazmin, men så midt i det hele, var der en hvalp som gav et højlydt piv fra sig, også var den leg slut. Vi glæder os til week-enden, for så kommer der mange og kigger på hvalpene.
Jeg har her til formiddag fundet ud af hvad hvalpene skal hedde. Dette kuld's tema bliver bror el. søster på forskellige sprog.
Tæven kommer til at hedde Sorella (søster på italiensk)
Hannerne kommer til at hedde Brother (bror på engelsk), Veli (bror på finsk), Fratello (bror på italiensk), Hermano (bror på spansk), Laki-Laki (bror på indonesisk), Bror (bror på dansk - og lidt opkaldt efter sin far)
D. 10/11-09: Nu er de første 2 uger gået, og der er kommet gang i "rodekassen" de kan nu alle se helt, og man er ikke i tvivl når de kan se deres mor, de er også begyndt at afprøve den svære kunst at gå på sine ben, det ser vildt morsomt ud.
D. 9/11-09: Vi har idag solgt en hanhvalp, som skal til Florida, USA - det bliver spændende. De bliver større og større, det skulle de også helst, de fleste er ved at veje 1,5 kg.
D. 8/11-09: Nu har alle hvalpe åbnet deres øjne, de ser bare så søde ud. De har fået klippet negle for første gang idag, det var ikke alle der var lige tilfredse. Cella har fået lov at komme i hvalpekasse, hun slikker lige lidt på dem, så er hun gået igen. Jazmin syntes bestemt det er nogle underlige klumper, og undgår helst at snuse til dem, hun SAVNER vist sin mor meget, for hun ligger helst så hun kan se ind i vores bryggers.
D. 6/11-09: Nu har den første hvalp åbnet sine øjne, og resten følger de næste par dage. Vi har desværre også været ved dyrlæge med en af hvalpene, han har fået et lille sår på ryggen. Men efter noget af håret blev barberet af, og det er i behandling, så er det allerede blevet meget pænere, han får heller ingen mén af det, han ser bare lidt sjov ud, med den bare plet på ryggen. Han var godt nok også meget gal på dyrlægen, og da han kom hjem til Cassie, var han hurtig til at få noget at spise, og putte sig tæt ind til sin mor.
D. 3/11-09: Nu er den første uge gået, og næste alle har fordoblet deres fødselsvægt.
D. 2/11-09: Alle hvalpe har nu fået sorte næser og trædepuder. Cassie kommer nu oftere og oftere ind og hygger i stuen.
D. 31/10-09: Cella og Jazmin har nu fået lov at nærme sig fødekassen uden Cassie bliver sur på dem, så de nyder de små, dog stadig lidt på afstand. Der er nu blevet meget mere ro, og Cassie tager engang imellem en lille smut tur ind i stuen, men det mindste lille piv, og Cassie er smuttet ud til hvalpene igen.
De trives godt og tager mellem 30-70 gr. på om dagen. De har nu fået nye halsbånd, eller det vil sige, at alle hanner har halsbånd på og tæven har ingen på.
D. 27/10-09: Cassie's omfang er nu nået 105 cm. Og kl. 16.50 blev den første hvalp født. Efter en lang og sej fødsel, og et dyrlæge besøg, er der nu ro og orden i fødekassen. Det blev til 1 tæve og 6 hanner. Og Cassie sørger fint for at alle har det godt, selvom hun er MEGET træt.
Jazmin syntes det er noget underligt noget, der piver nede i vores bryggers, og hun er rigtig træt af, at hun ikke kan være sammen med sin mor. Cella går og glæder sig til hun må komme og kigge på hvalpene.
D. 21/10-09: Cassie's omfang er nu nået 100 cm, og der danses enten cancan eller spilles fodbold, der er ihvertfald liv og glade dage, i den store runde mave. Og der tælles nu ned til dagen for fødslen. Cassie syntes selv, at livet er en smule besværligt, med den store mave, hun løber ikke så hurtigt mere og leger heller ikke med Jazmin, hun har det bedst, når hun ligger på siden og bliver nusset.